14. september 2017

For fuld gas på Vejlevej

Virksomhedsbesøg: Air Liquide er leverandør af industri- og specialgasser til industri, fødevaresektor, sundhedsvæsen og mange andre


Air Liquide er en af de førende leverandører af industri-og specialgasser samt af teknik og service i forbindelse med produkterne. I sidste uge besøgte Henrik Dam Kristensen Air Liquide i Horsens, hvor han fik en grundig gennemgang og en interessant rundvisning.

 

Air Liquide Danmark A/S er en del af Air Liquide-koncernen, der har udgangspunkt og hovedsæde i Frankrig. Sammen med søsterselskaber i Sverige, Norge og Finland indgår virksomheden i Danmark i en fælles nordisk organisation.

 undefined

Fra svejsning til lindring af smerte 

Liquide leverer til alle industrielle fagområder, eksempelvis svejse- ,laser- og fødevareområdet. Man leverer også til vand- og varmebehandlingsformål samt til offshore.

 

Der leveres gasatmosfære til fødevarer. Det kan for eksempel være kød, eller det kan være bananer, der skal holde sig friske og grønne under transport fra Sydamerika til Danmark. Fremdriften i raketter skyldes også specialgasser!

 

Sundhedsområdet er vigtigt! Ilt og iltmasker er bestemt ikke de eneste varenumre, der går til hospitaler. Ilt anvendes også i behandling i respirator. Der bruges lattergas til lindring af smerte, og der er mange andre medicinske formål.

 

Oprindelig en del af koncernen Hede Nielsen 

Air Liquide har hovedsæde i Taastrup og produktion først og fremmest i Taastrup og Horsens. Der er 500 ansatte i de nordiske afdelinger af Air Liquide. Heraf er de 125 ansat i afdelingen i Horsens. I produktionen er det hovedsagelig specialarbejdere, desuden har man ansatte på kontor, på laboratorier og som salgsfolk. Og man har ingeniører med opgaver som service og udvikling.

 

Air Liquide kom til Danmark i 1970. I 1992 overtog man 43 % af aktierne i Hede Nielsens gasfabrik i Horsens. Fra 2001 har Air Liquide haft 100 % af aktierne i Hede Nielsen, og virksomheden, der ligger på Vejlevej i Horsens, har siden 2003 haft moderselskabets navn: Air Liquide.

 

Nabo til et boligområde 

Virksomhedens beliggenhed ved Vejlevej op til et boligområde giver nogle problemer. For at nyde godt af fremkommeligheden på motorvejen i de tidlige morgentimer begynder man typisk at køre ud med gasflasker kl. 5 om morgenen, og det er ikke absolut støjfrit. Men man er i god dialog med naboerne.

 

Som så mange andre virksomheder ligger dette spændende foretagende i Horsens som resultat af et tidligere resultat af den iværksætterånd, der stadig kendetegner byen og kommunen, sagde Henrik Dam Kristensen efter besøget.